Vi er Kvaglund

”Vi er Kvaglund”.
Det står med store bogstaver på et banner, som eleverne på 7. årgang er ved at hænge op
på Kvaglundskolen i Esbjerg.

Eleverne arbejder intenst på at få deres produkter helt klar til aftenens fremvisning, hvor borgere,
forældre og politikere i lokalsamfundet, er inviteret.
7. årgang har nemlig arbejdet med LEAPS-forløbet, ”Vi er Kvaglund”, som i den grad har optaget dem.

Palle er dansklærer på 7. årgang, og fortæller her, hvordan det er at arbejde med LEAPS i praksis. 

Hvordan ser et LEAPS-forløb ud i 7. klasse?

– Vi har lige afsluttet forløbet, ”Vi er Kvaglund”, som vi har været i gang med i ca. 7 uger.
Det er et emne, som eleverne er enormt optaget af lige nu, hvor der har været en del negativ
omtale af Kvaglund i kraft af den verserende bandekonflikt, som man har kunnet læse om i 
adskillige medier. Det har påvirket eleverne, og derfor er denne problemstilling meningsfuld
for dem. 

Eleverne har produceret tre fælles produkter:  

  • En fotocollage, hvor hver elev har bidraget med en puslespilsbrik med billeder de 
    forbinder med noget positivt i Kvaglund.
  • En avis i samarbejde med Ekstra Bladet – trykt i 500 eksemplarer. Handler udelukkende
    om Kvaglund. Eleverne er inddelt i sektioner, hvor alle elever har bidraget med artikler,
    interviews, billede og design osv.
  • En fotoserie, ”Vi er Kvaglund”, med billeder af borgere fra Kvaglund. 

Hvad er den største fordel ved et LEAPS-forløb?

 

 

– En af fordelene ved LEAPS er, at man kan arbejde fokuseret
med netop én ting, så eleverne holder fokus.

Hvis jeg f.eks. skulle lave et avisforløb udelukkende i mine
dansktimer, ville det måske have varet 3-4 uger, og eleverne
ville have været meget mindre fleksible ift. planlægning af
interviews.

 

Hvad har været udfordrende med LEAPS?

– Vi har været udfordret i forhold til at arbejde systematisk med respons for
hvert produktudkast. Det er noget, vi gerne vil blive bedre til. 

Der er flere årsager til, at det kan være vanskeligt. En årsag er, at det kræver
øvelse for eleverne at forstå, hvordan man giver og modtager respons på en
konstruktiv måde. Det er noget, man skal øve sig på hele livet, og derfor er det
rigtig godt og vigtigt, at dette element er en del af LEAPS. 

En anden årsag er, at vi i teamet skal spore os ind på den helt rigtige måde at
strukturere responsen på. Det bliver vi hele tiden klogere på. Vi skal derhen,
hvor eleverne forstår værdien af respons på ens arbejde.

Vi oplever generelt, at eleverne virkelig gerne vil det her, men ligesom alle os
andre, så har de brug for nogen, der viser kursen, når man kommer på afveje.

Hvordan ser skoleskemaet ud i 7. klasse?

Vi starter dagen med 15 minutters morgenbånd, hvor der er tid til fælles opsamling. Derefter
går vi i gang med LEAPS-forløbet. Det er lidt forskelligt, hvordan eleverne inddeles i løbet af
skoledagen, og vi arbejder også meget på tværs af årgangen. 

LEAPS-forløbet “Vi er Kvaglund” indeholdt følgende LEAPS-komponenter:

Engagerende spørgsmål: ”Hvad er Kvaglund? Hvad vil det sige at være fra Kvaglund?”
Kickoff: Besøg fra den lokale boligforening samt rundvisning i lokalområdet.
Produkt: tre fælles produkter; en fotocollage, en avis og en fotoudstilling af borgere fra Kvaglund.
Autentisk publikum: borgere i Kvaglund, forældre, søskende samt lokalpolitikere.
Fag inkluderet: dansk, historie, matematik, engelsk, religion, håndværk og design

Hvordan fungerer teamsamarbejdet?

– Vi samarbejder klart mere i teamet med LEAPS. 

Vi samarbejder meget mere omkring fagene, hinandens undervisning og eleverne – man får et
andet blik på eleverne og sin egen praksis, når man arbejder så tæt sammen. 

Vi har et indgående kendskab til hinandens arbejdsopgaver og undervisning, så vi altid er
dækket godt ind i teamet i tilfælde af sygdom. Vi bidrager også alle til at planlægge forløbene. 

I næste projekt har vi besluttet, at alle fag skal inkluderes. Der skal vi have om FN’s verdensmål,
hvor hvert fag får et af verdensmålene knyttet dertil. Vi ved endnu ikke, hvad slutproduktet skal
munde ud i, men det skal indeholde alle 17 verdensmål, og naturfagene kommer til at fylde en
stor del i dette forløb.