fbpx

Stian Rasmussen, Projektleder

Navn: Stian Rasmussen

Civilstatus: Bor i Rødekro med sin kone og to børn

Uddannelse: Læreruddannelsen og kandidat i IT-didaktisk design

Mød Stian, der elsker at rode med elektronik, altid forsøger at reparere ting selv, og som mener, at vi er blevet for forsigtige i vores undersøgende tilgang til problemer.  

 

3D-printeren og Stian stråler om kap. På kontoret har vi fået anskaffet en 3D-printer, der har taget os længere ind i det 21. århundrede. Og det er i høj grad Stian Rasmussens fortjeneste. 

Jeg har altid været én der rodede med IT og opfindelser, og jeg ville også have været ingeniør. Jeg startede i sin tid med at læse mekatronik, som skaber sammenhængen mellem maskiner og elektronik, fortæller Stian. 

Men uddannelsen i Sønderborg måtte afbrydes, da Stian og familien skulle flytte til Nordjylland. Så der skulle tænkes i andre baner.  

“Min kone sagde til mig, at jeg var den fødte lærer. Men da begge mine forældre var lærere, så skulle jeg selvfølgelig ikke være det. Alligevel startede jeg i et vikariat og fandt ud af, at det bare var mig. Og så startede jeg med at læse til lærer. 

 

Tidlig projektinteresse

Allerede på seminariet havde Stian øjnene rettet mod, hvordan man kunne indrette skolen anderledes. 

“Noget af det første vi skulle på læreruddannelsen var at forestille os den ultimative skole. Min idé var at fjerne fagene og i stedet arbejde tværfagligt med noget, der skabte sammenhæng og mening. Og det er jo præcis det, vi gør i LEAPS.” 

Også fra Stians egen barndom husker han projekter som meningsgivende og læringsrigt. 

”Vi havde et projekt om indianere, hvor alle fag indgik. Det var bare engagerende på en helt anden måde”, mindes Stian. 

Legende tilgang til teknik

Senere blev han IT-vejleder og læste IT-didaktisk design i Aarhus ved siden af arbejdet som lærer. Og passionen kommer ikke fra fremmede. 

Jeg har arvet IT-interessen fra min far. Han synes det var fascinerende, hvad ting kunne. Vrodede med spolebåndoptager og elektroniske skrivemaskinerVi var aldrig first moversmen når vi endelig fik noget nyt, så skilte vi det ad. Det gav en legende tilgang til teknik, fortæller Stian.  

Noget der, ifølge Stian, ligger de fleste fjernt i dag. 

Jeg tror, at mange er bange for at prøve ting af selv. De færreste har lyst til at skrue i noget elektronik, de har betalt mange penge for. Så er det lettere at skifte det ud eller at sende det til reparation. Men det er synd, for måske kunne man løse det selv.  

Afstikker til Mexico

Og den problemløsende tilgang har ikke kun været anvendelig i teknisk forstand, men også da Stian og familien valgte at flytte til Mexico i et halvt år.   

Vi kunne ikke rigtig spansk, så der var en stejl læringskurve med rig mulighed for at fejle og at lære en anden kultur at kende. Og så er mexicanerne eminente til at finde kreative løsninger på problemer.  

Fremtidens kompetencer

Tilbage i Danmark håber han, at den problemløsende tilgang til læring kan få en større betydning i den danske folkebevidsthed. 

“Hvis børn møder lærere, der er villige til at eksperimentere, fejle og prøve sig frem, så kan vi præge en ny generation til det samme. Og måske bliver deres løsninger ikke superperfekte, men de vil opleve at løse problemet, og det er altafgørende”, mener Stian, der efter lidt tænketid tilføjer ”Vi skal helst kunne sige, at vi har gjort hvad vi kunne for at klæde vores elever bedst muligt på til fremtiden.” 

Inde ved 3D-printeren har Stian løst et pludseligt opstået problem: ”Den varmede ikke plastikken op til den rigtige temperatur, men nu virker den igen, udbryder han. Og således genoptager Stian og fremtidens printer sit arbejde. 

Vil du vide mere om LEAPS?

Læs mere om LEAPS her.

Alsion 2 - 6400 Sønderborg - Telefon: 3840 5414
CVR: 29945179