Kvaglundskolen: På 1. klasse med LEAPS

Det emmer af liv på Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg.

Der er blot få timer til dørene går op til skolens anden LEAPS-fremvisning. Luften er tyk af
spænding og forventninger, der venter på at blive indfriet. 
Elever og lærere fra henholdsvis 1., 4. og 7. årgang er i fuld gang med at lægge en sidste
hånd på deres produkter, som skal fremvises for borgere, forældre og politikere i lokalsamfundet,
der også har taget del i forløbet. I 1. klasse har de arbejdet med temaet, ”Hvem er jeg?”, og
er spændte på aftenens fremvisning.

Anita er matematiklærer i 1. klasse på Kvaglundskolen, og fortæller her, hvordan det er at
arbejde med LEAPS i praksis, med to afsluttede forløb i rygsækken.
 

Hvordan fungerer planlægningen af forløbene?

– Vi planlægger forløbene i fællesskab i teamet. Vi har netop afsluttet det andet LEAPS-forløb i dette skoleår, og det
er gået rigtig godt. Forløbet havde titlen, ”Hvem er jeg?”, og har inkluderet stort set alle fag i 1. klasse.

Vi er blevet en del klogere fra første til andet forløb. F.eks. var vi udfordret på, at vi ikke kendte vores elever, og derfor
ikke helt kunne vurdere, hvor lang tid et forløb ville vare. Det måtte vi justere undervejs, men heldigvis er der mulighed
for det, når man arbejder med LEAPS.

Vi har ikke en årsplan med titler på forløb. Vi skaber forløbene undervejs i skoleåret, og vi samler jo også hele tiden
erfaringer fra de forløb vi er i gang med, som kan bruges til kommende forløb.

Hvordan ser et LEAPS-forløb ud i 1. klasse?

 

– Vores første forløb hed, ”At gå i skole”. Vi besøgte Esbjerg Museum, og undersøgte, hvordan børn går
i skole andre steder i verden.  
Det kickstartede en refleksion hos eleverne af, hvorfor vi går i skole, og at alle ikke har lige muligheder
for at gå i skole.

Eleverne i samarbejde og hver for sig har lavet forskellige produkter, f.eks. kigkasser med skolestuer fra
forskellige dele af verden, tavler med tavlemaling og forældrefoldere med information om hvad de har brug
for, når de går i skole.

Det første projekt tog dog længere tid end vi regnede med, fordi vi ikke kendte eleverne. Det havde vi så
mulighed for at justere til næste forløb. Og det er noget af d
et gode ved LEAPS, at der er tid til at justere
forløbene. 

Hvordan ser skoleskemaet ud i 1. klasse?

 

 

 

– Dagen starter med to lektioners fagbånd, hvor eleverne har dansk, matematik og
engelsk. Det er en fast struktur og rutine. Efter ti-frikvarteret, står der LEAPS på
skemaet indtil de har fri kl. 14. 

Om torsdagen har de idræt i to lektioner, hvor vi i teamet detailplanlægger LEAPS-forløbet. 

 

 

 

Hvordan fungerer teamsamarbejdet?

– Vi er tre lærere i vores team, og vi har to lektioners skemalagt
forberedelse til LEAPS-projektet om ugen. Der er to førsteklasser
på årgangen, som arbejder sammen på kryds og tværs. 

Som lærer har vi nu lært alle eleverne at kende, og oplever en rigtig
god sparring i teamet omkring elevernes faglige udvikling og trivsel.

Eleverne er meget engagerede i undervisningen, da de er optaget
af det, de laver. Vi har meget tydelige rammer og faste rutiner, som
stemmer rigtig godt overens med LEAPS-forløbene.  

 

Hvad er det bedste ved LEAPS?

– LEAPS fordrer en helt anden tilgang til undervisningen og samarbejde med kollegaer. Vi er væk fra de traditionelle bøger, og
kan arbejde mere frit med materiale, der er meningsskabende for forløbene. Vi kommer også meget mere i dybden i undervisningen,
fordi forløbene strækker sig over mange uger, og det giver eleverne en fornemmelse af, at dét at gøre sig umage betyder noget.

Og både jeg og eleverne er engagerede på en helt anden måde. 

Nogen spørger, om jeg ikke er nervøs for, om eleverne når Fælles Mål – men jeg er ikke i tvivl om, at vi når Fælles Mål. For hvis man
kan lide at gå i skole, og man synes det er sjovt, så kan man næsten ikke undgå at lære det, man skal. 

Jeg må indrømme, at jeg i nogle år har været lidt træt af at gå på arbejde. Men nu synes jeg det er sjovt at være lærer igen.