Ofte stillede spørgsmål

LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science. 

Kata Fonden står bag LEAPS-initiativet. Kata Fonden er en almennyttig fond, der står bag flere læringsinitiativer. 

Læs mere om Kata Fonden her. 

Der er i øjeblikket 9 LEAPS-skoler i Danmark. 

Du kan læse mere om LEAPS-skolerne her. 

Nej. Der er stadig skoleskemaer i LEAPS. Det er forskelligt, hvordan skolerne og de enkelte årgangsteam organiserer og tilrettelægger deres skemaer. Der kører ofte fagbånd parallelt med et LEAPS-forløb for at sikre, at alle fag er dækket og for at understøtte faglige behov. Derudover er der perioder fra et forløb afslutter til et nyt starter, hvor der også er traditionel, skemaopdelt undervisning. 

Læs om LEAPS-læreres erfaringer her 

Nej. LEAPS er meget mere end et projekt. LEAPS er strukturerede, tværfaglige undervisningsforløb, der arbejder med konkrete problemstillinger. Men LEAPS er også en generel læringstilgang, der gør sig gældende i den almindelige undervisning.

Læs mere om, hvad LEAPS er. 

Ja. Det er en forudsætning, at et LEAPS-forløb tager udgangspunkt i Fælles Mål. Alle fag der er integreret i et forløb, skal have færdigheds- og vidensmål tilknyttet. Derudover sættes der også individuelle læringsmål for eleverne. 

Kata Fonden har haft et samarbejde med Aalborg Universitet, der har fulgt de fire første LEAPS-skoler tæt. Formålet med samarbejde har været at dokumentere effekterne af LEAPS løbende. Forskningen viser indikationer på, at LEAPS virker efter hensigten. 
Projektbaseret læring (PBL), som er pædagogikken bag LEAPS, er dog ikke en ny opfindelse. Der er dokumenteret positive effekter af at anvende projektbaseret læring i undervisningen, bl.a. i USA, hvor mange skoler arbejder systematisk med PBL. 

Læs mere om forskningen bag. 

Der er flere ligheder mellem de to begreber i forhold til bl.a. samarbejde, kommunikation og problemløsning, kritisk tænkning og kreativitet. 21st Century Skills har dog et særskilt fokus på IT-kompetencer, hvor Deeper Learning fokuserer mere på at styrke elevens generelle, faglige kompetencer. LEAPS har i forvejen et særskilt fokus på at styrke elevers kompetencer inden for STEM-fagene (Science, Teknologi, Engineering og Matematik). 

Læs mere om Deeper Learning-kompetencer. 

Der er flere faktorer med i udvælgelsen, men det er væsentligt, at det foregår i et tæt samarbejde mellem skole, kommune og Kata Fonden. Derudover kræver det, at man er indstillet på, at det er en 10-årig omstillingsproces af hele skolen, der både omfatter uddannelse af skolens personale og ledelse samt nye måder at strukturere og tænke skole på. 

Læs mere om omstillingen her

Erfaringerne viser, at alle elever drager fordel af de meget strukturerede forløb. I LEAPS-forløb bliver der lagt stor vægt på, at eleverne bruger både hjerne, krop og sanser.
Denne kombination gør, at elever i høj grad får brugt deres styrkesider. Dette gavner alle elever uanset deres faglige niveau eller sociale kompetencer. Der lægges stor vægt på at LEAPS-forløbene er med til at styrke inkluderende læringsfællesskaber og differentiering er en naturlig del af planlægningen. 

Der arbejdes fortrinsvis i projektforløb af perioder på 6-8 uger. De enkelte årgange kører LEAPS-forløb mellem 70-75 % af undervisningstiden.

LEAPS er et dansk koncept med inspiration fra bl.a. skoler i USA, der udelukkende arbejder med projektbaseret læring, såsom High Tech High i Californien og Expeditionary Learning Schools, der er spredt over mere end 30 stater i USA. I Danmark er LEAPS mere end en pædagogisk tilgang. Det handler i lige så høj grad om en hel-skole transformation, hvor der arbejdes med ledelse, strukturer og pædagogiske og økonomiske prioriteringer. 

Alle forløb og projekter er bundet op på faglige mål. Som hjælp til dette er der udviklet en række planlægningsværktøjer, der hjælper teamet med systematisk planlægning af forløbet. I planlægningen og gennemførelse er der hele tiden fokus på at fag-fagligheden er omdrejningspunktet. 

Alle seks komponenter er altid til stede i et LEAPS-forløb. Planlægningsdokumenterne sikrer, at teamet forholder sig til og arbejder med dem. 

Se planlægningsdokumenterne her.

Nej. Der kan være forløb, hvor det ikke er meningsfyldt at inddrage et bestemt fag. Teamet aftaler hvordan der arbejdes med faget udenfor forløbet i perioden. 
Der er dermed også fokus på at sikre progression i alle fag, ligesom timetal registreres. 

Det er meget forskelligt hvordan de enkelte skoler eller teams arbejder. Der er teams, der udelukkende arbejder i projektforløb og andre teams, der har 3-4 årlige projektforløb. De fleste teams indlægger 2-3 uger mellem forløbene, hvor de enten samler op på f.eks. faglige områder eller arbejder med for-forståelse eller nødvendige færdigheder til næste projektforløb. Målsætningen er, at alle årgange arbejder i LEAPS-forløb i 70-75 % af undervisningsugerne. 

Oftest er der 3-4 forløb på et år, men dette varierer fra skole til skole og team til team. Men målet er, at LEAPS-forløb er det drivende indhold på en LEAPS-skole. 

Som udgangspunkt arbejdes der med STEM i alle forløb, men STEM skal ses bredt og ikke kun fokusere på en traditionel naturfaglig tænkning. STEM er også den matematik, som indgår i forløbene eller eksempelvis brug af  arbejdsvæktøjerne videnskabelig metode og engineering design proces, som findes i LEAPS værktøjskassen. Vigtigst af alt er det, at alle LEAPS-forløb er tværfaglige og at det enkelte fags rolle i forløbet giver mening.

​

Nej – der arbejdes også individuelt. I alle forløb tilpasses forskellige arbejdsformer til de opgaver der tilsammen udgør forløbet. Derfor vil eleverne opleve at arbejde både individuelt og i små og store grupper.  

Når skolen er i gang med LEAPS-omstillingen, bliver skolens årgangsteams støttet i at få de bedst mulige forudsætninger for teamsamarbejde. Det er nødvendigt således at rammerne for fælles planlægning og evaluering af undervisningen er tilstede.

​

Forældrene inddrages på forskellige måder. Nogle gange inviteres de til fremvisningen, som er afslutningen på et LEAPS-forløb. Her vil forældrene opleve deres børn præsentere deres produkter, men også arbejdsprocessen, udfordringer og læringsprocessen. Forældrene inviteres også nogle gange til at være ’eksperter’ i forskellige LEAPS-forløb, så kompetencer fra ’den virkelige verden’ inddrages og eleverne får indsigt i autentiske problemstillinger og jobmuligheder. Ligeledes kan forældrene opleve, at deres børn har opgaver der skal undersøges derhjemme i forbindelse med deres LEAPS-forløb. 
Derudover deltager forældrene naturligvis i forældremøder, skolehjem-samtaler og andre relevante arrangementer.

Begrebet ’forløb’ peger på et undervisningsforløb, der kræver forberedelse og struktureret arbejde – samme elementer som man vil have i et enkeltfagligt forløb. Og ved at kalde det forløb fremfor projekt, forsøger vi at undgå at blande projektopgaven eller traditionelle projektuger ind i forståelsen.