fbpx

Ofte stillede spørgsmål

Kata Fondens arbejde baserer sig på at skabe reelle forandringer på udvalgte skoler fra traditionel undervisning til projektbaseret læring. Kata Fonden arbejder med bevidstheden om, at alle forandringer skabes i unikke kontekster og at ingen forandringsproces er ens. Derfor tages der udgangspunkt i en pragmatisk tilgang til forandringer. Vi arbejder lokalt med processer og koncepter der har umiddelbar gennemslagskraft i hverdagen


Herunder kan du få svar på ofte stillede spørgsmål omkring LEAPS.

Hvad står LEAPS for?

LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science. 

Hvem står bag LEAPS?

Kata Fonden står bag LEAPS-initiativet. Kata Fonden er en almennyttig fond, der står bag flere læringsinitiativer. 

Læs mere om Kata Fonden her. 

Hvor mange LEAPS-skoler er der?

Der er i øjeblikket fire LEAPS-skoler i Danmark. 

Du kan læse mere om LEAPS-skolerne her. 

Er LEAPS skemaløst?

Nej. Der er stadig skoleskemaer i LEAPS. Det er forskelligt, hvordan skolerne og de enkelte årgangsteam organiserer og tilrettelægger deres skemaer. Der kører ofte fagbånd parallelt med et LEAPS-forløb for at sikre, at alle fag er dækket og for at understøtte faglige behov. Derudover er der perioder fra et forløb afslutter til et nyt starter, hvor der også er traditionel, skemaopdelt undervisning. 

Læs mere om en LEAPS-lærers erfaring. 

Arbejder man kun med projekter i LEAPS?

Nej. LEAPS er meget mere end et projekt. LEAPS er strukturerede, tværfaglige undervisningsforløb, der arbejder med konkrete problemstillinger. Men LEAPS er også en generel læringstilgang, der gør sig gældende i den almindelige undervisning. Det være sig i forbindelse med Deeper Learning-kompetencerne, som er et kontinuerligt fokus, eller i forbindelse med de elevstyrede skolehjemsamtaler. 

Læs mere om, hvad LEAPS er. 

Er der læringsmål i LEAPS?

Ja. Det er en forudsætning, at et LEAPS-forløb tager udgangspunkt i Fælles Mål. Alle fag der er integreret i et forløb, skal have færdigheds- og vidensmål tilknyttet. Derudover sættes der også individuelle læringsmål for eleverne. 

Læs mere om hvordan læringsmål indgår i LEAPS. 

Er der forsket i om LEAPS virker efter hensigten?

Kata Fonden samarbejder med Aalborg Universitet, som følger de fire LEAPS-skoler tæt, og løbende dokumenterer effekterne af LEAPS. Der er allerede nu indikationer på, at LEAPS-skolerne virker efter hensigten. 
Projektbaseret læring (PBL), som er pædagogikken bag LEAPS, er dog ikke en ny opfindelse. Der er dokumenteret positive effekter af at anvende projektbaseret læring i undervisningen, bl.a. i USA, hvor mange skoler arbejder systematisk med PBL. 

Læs mere om forskningen bag. 

Hvorfor Deeper Learning-kompetencer og ikke 21st Century Skills?

Der er flere ligheder mellem de to begreber i forhold til bl.a. samarbejde, kommunikation og problemløsning, kritisk tænkning og kreativitet. 21st Century Skills har dog et særskilt fokus på IT-kompetencer, hvor Deeper Learning fokuserer mere på at styrke elevens generelle, faglige kompetencer. LEAPS har i forvejen et særskilt fokus på at styrke elevers kompetencer inden for STEM-fagene (Science, Teknologi, Engineering og Matematik). 

Læs mere om Deeper Learning-kompetencer. 

Hvordan bliver man LEAPS-skole?

Der er flere faktorer med i udvælgelsen, men det er væsentligt, at det foregår i et tæt samarbejde mellem skole, kommune og Kata Fonden. Derudover kræver det, at man er indstillet på, at det er en 5-årig omstillingsproces af hele skolen, der både omfatter uddannelse af skolens personale og ledelse samt nye måder at strukturere og tænke skole på. 

Læs mere om den 5-årige omstilling. 

Hvordan inkluderes alle elever i projekterne?

Erfaringerne viser, at alle elever drager fordel af de meget strukturerede forløb. Der lægges i alle LEAPS-forløb stor vægt på, at eleverne bruger hjerne, krop og deres sanser når de arbejder med de 6 komponenter og tre områder 
Denne kombination gør at elever i høj grad får brugt deres styrkesider, og erfaringen er at lærerne ser nye aspekter af elevernes læring. Dette gavner alle elever uanset deres faglige niveau eller sociale kompetencer.  Der lægges stor vægt på at LEAPS-forløbene er med til at styrke inkluderende læringsfællesskaber og differentiering er en naturlig del af planlægningen. 

Hvor lange er projektperioderne?

Der arbejdes fortrinsvis i projektforløb af perioder på 6-10 uger. Der er også perioder, hvor der foregår klasseundervisning. Der er stor lokal frihed, og derfor er det er meget forskelligt på de fire LEAPS-skoler, hvor mange forløb der køres og i hvor lange perioder ad gangen.

Findes LEAPS kun i Danmark?

LEAPS er et dansk koncept med inspiration fra bl.a. skoler i USA, der udelukkende arbejder med projektbaseret læring, såsom High Tech High i Californien og Expeditionary Learning Schools, der er spredt over mere end 30 stater i USA. I Danmark er LEAPS mere end en pædagogisk tilgang. Det handler i lige så høj grad om en hel-skole transformation, hvor der arbejdes med ledelse, strukturer og pædagogiske og økonomiske prioriteringer. 

Hvad med fag-fagligheden?

Alle forløb og projekter er bundet op på faglige mål. Som hjælp til dette er der udviklet en række planlægningsværktøjer, der hjælper teamet med systematisk planlægning af forløbetplanlægningen og gennemførelse er der hele tiden fokus på at fag-fagligheden er omdrejningspunktet. 

Er alle 6 komponenter altid med?

Alle seks komponenter er altid til stede i et LEAPS-forløb. Planlægningsdokumenterne sikrer, at teamet forholder sig til og arbejder med dem. 

Se planlægningsdokumenterne her.

Er alle fag altid med i projektforløbene?

Nej. Der kan være forløb, hvor det ikke er meningsfyldt at inddrage et bestemt fag. Teamet aftaler hvordan der arbejdes med faget udenfor forløbet i perioden. 
Der er dermed også fokus på at sikre progression i alle fag, ligesom timetal registreres. 

Er der projekter hele tiden?

Det er meget forskelligt hvordan de enkelte skoler eller teams arbejder. Der er teams, der udelukkende arbejder i projektforløb og andre teams, der har 2-4 årlige projektforløb. De fleste teams indlægger 2-3 uger mellem forløbene, hvor de enten samler op på f.eks. faglige områder eller arbejder med for-forståelse eller nødvendige færdigheder til næste projektforløb. 

Hvor mange projekter skal man minimum arbejde med for at være en LEAPS-skole?

Oftest er der 2-4 forløb på et år, men dette varierer fra skole til skole og team til team. Men målet er, at LEAPS-forløb er det drivende indhold på en LEAPS-skole. 

Er der altid naturfag i projekterne?

Der arbejdes med STEM i alle forløb. Planlægningsdokumenterne sikrer at teamet tager stilling til hvilke STEMområder der fokuseres på i forløbene. 
STEM inkluderer også f.eks. engineering og matematik, så STEM kan være inkluderet i et LEAPS-forløb uden at et konkret naturfag er inkluderet. Som for alle LEAPS-forløb gælder det, at det skal være tværfagligt, og at det skal give mening. 

Arbejder elever altid i grupper?

Nej – der arbejdes også individuelt. I alle forløb tilpasses forskellige arbejdsformer til de opgaver der tilsammen udgør forløbet. Derfor vil eleverne opleve at arbejde både individuelt og i små og store grupper.  

Hvor meget arbejder eleverne i deres stamklasse?

I forløbsperioderne arbejdes der både i stamklasser og på tværs af klasserne på årgangene i den udstrækning det er meningsfuldt og gavner elevernes læringGældende regler om holddeling overholdes naturligvis. 

Planlægning i teamet?

Når en skole omstilles til LEAPS, arbejdes der med 5 overordnede principper for skolen, herunder ’frisættende organisering’. Dette sikrer, at årgangsteam har bedst mulige forudsætninger for teamsamarbejdet og dermed for at planlægge og evaluere undervisningen i fællesskab 

Hvordan involveres forældre i skolens arbejde?

Forældrene inviteres til alle fremvisninger, som er afslutningen på et LEAPS-forløb. Her vil forældrene opleve deres børn præsentere deres produkter, men også arbejdsprocessen, udfordringer og læringsprocessen. Forældrene inviteres også til at være ’eksperter’ i forskellige LEAPS-forløb, så kompetencer fra ’den virkelige verden’ inddrages og eleverne får indsigt i autentiske problemstillinger og jobmuligheder. Ligeledes kan forældrene opleve at deres børn har opgaver der skal undersøges derhjemme i forbindelse med deres LEAPS-forløb. 
Derudover deltager forældrene naturligvis i forældremøder, skolehjem-samtaler og andre relevante arrangementer.

Hvorfor kalder I det ’forløb’?

Begrebet ’forløb’ peger på et undervisningsforløb der kræver forberedelse og struktureret arbejde – samme elementer som man vil have i et enkeltfagligt forløb. Og ved at kalde det forløb fremfor projekt forsøger vi at undgå at blande projektopgaven eller traditionelle projektuger ind i forståelsen. 

Alsion 2 - 6400 Sønderborg - Telefon: 3840 5414
CVR: 29945179