fbpx

Nordals Skolen bliver ny virksomhedsprofilskole i LEAPS

Nordals Skolen bliver Danmarks første modelskole for en ny og innovativ tilgang til erhvervssamarbejde, og den 10. skole i LEAPS-netværket.

Forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed i Sønderborg Kommune har indgået aftale med Kata Fonden om et femårigt udviklingsprogram, der er særligt designet til at understøtte Nordals-Skolens arbejde med at blive en virksomhedsprofilskole, der arbejder projektbaseret.

I centrum for omstillingen står LEAPS-læringsformen, der engagerer eleverne og rækker ud mod omverdenen gennem autentiske projekter. Udviklingsprogrammet skal også sikre, at kompetenceniveauet på skolen gradvist opbygges, udvikles og fastholdes.

Jeg har store forventninger til projektet, der stiller skarpt på et tæt virksomhedssamarbejde, og som tilbyder værktøjer til skolens lærere, så de kompetent kan bedrive en både praksisfaglig- og projektbaseret undervisning. Jeg ser det først og fremmest som en gevinst for vores børn og unge på Nordals Skolen, men samlet set bliver det også en gevinst for Sønderborg Kommune, der ønsker at fastholde og udbygge de gode virksomhedssamarbejder,” udtaler Birgitte Nørrelund, skole- og uddannelseschef i Sønderborg Kommune.

Baggrund

Virksomhedsprogrammet vil sikre Nordals-Skolen en høj grad af virksomhedseksponering for alle elever fra 0. – 9. klasse. I forbindelse med opbygningen af et stærkt netværk mellem skolen og virksomheder i nærområdet, tilstræbes det at tilknytte omkring otte virksomheder, så der bliver mulighed for at matche én årgang med én virksomhed. Mindre virksomheder kan dog have svært ved at finde kapacitet til en hel årgang, så flere små virksomheder vil kunne dele en årgang.

Læs mere om LEAPS her.

Nørre Havnegade 43 - 6400 Sønderborg
CVR: 29945179