Introduktion til LEAPS

LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science.

Formålet med LEAPS er at øge læring og engagement hos elever i grundskolen generelt, og med særligt fokus på STEM-fagene.
Dette sker gennem projektbaseret læring, hvor eleverne fordyber sig i engagerende problemstillinger, der trækker tråde til det omkringliggende samfund – lokalt, såvel som nationalt og globalt.

LEAPS’ fokus

LEAPS fokuserer på at skabe meningsfuld og vedkommende undervisning for elever i grundskolen med henblik på at styrke deres faglige engagement, deres evne til at tænke problemløsende og samarbejde gennem tværfaglige forløb. En af folkeskolens fornemste opgaver er således:

”… [at] udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” (Folkeskolens Formålsparagraf stk. 2).  

LEAPS-initiativet har netop fokus på at skabe en særlig ramme for fordybelse og engagement gennem tværfaglige forløb, hvor elevens læring og udvikling er i centrum.

 

Hvorfor LEAPS?

Ingeniørmanglen er en udfordring, der skal tages seriøst, hvis ikke opgaverne skal flytte til udlandet. Der skal sættes stærkere ind allerede i folkeskolen, så vi sikrer, at flere unge får lysten og de rette forudsætninger for en uddannelse for eksempel som ingeniør.” 

Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Rambøll Danmark, til Ingeniørforeningen, IDA.

Læs eventuelt hele artiklen her.

Det har i flere år været en kendsgerning, at der er en stigende mangel på naturvidenskabeligt uddannede i Danmark. De seneste tal fra Engineer the Future anslår, at Danmark vil mangle omkring 10.000 STEM-kandidater i 2025 (STEM står for Science, Teknologi, Engineering og Matematik).

Et af målene med LEAPS er at dæmme op for denne udvikling ved at integrere naturfagene i tværfaglige forløb, og derfor spiller S’et i LEAPS (Science) en stor rolle.

Undersøgelser viser nemlig, at elever i grundskolen generelt har en stor interesse i de naturfaglige fag, men at interessen daler kraftigt i udskolingen og gymnasiet. I LEAPS bevares interessen for naturfagene ved at engagere elever i meningsfulde, tværfaglige forløb, hvor der ikke blot er fokus på fag-faglige kompetencer, men også på kompetencer som fx samarbejde og kritisk tænkning.

Undervisningen tilrettelægges i 6-8-ugers forløb, som integrerer STEM-fagene i et naturligt og væsentligt samspil med de humanistiske og praktisk-musiske fag. Antallet af forløb, typisk 2-5, på et skoleår afhænger bl.a. af klassetrin, da der særligt i udskolingen også er andre aktiviteter der skal tages hensyn til. Mellem LEAPS-forløbene er der mere traditionelt skemalagte enkeltfaglige forløb, stadig med fokus på LEAPS’ læringsprincipper.

Strukturen for et LEAPS-forløb bygger på 6 komponenter:

Engagerende spørgsmål

Kickoff

Elevskabt produkt

Autentisk publikum

Udkast og respons

Fremvisning

Læs mere om de 6 komponenter i et LEAPS-forløb her.

De 6 komponenter bygger på elementer fra projektbaseret læring (PBL).
Selvom der fortsat er relativt begrænset forskning på PBL, indikerer foreliggende forskning at PBL i grundskolen har flere positive effekter. Særligt fremhæves elevernes øgede kompetencer indenfor kritisk tænkning og samarbejde samt deres øgede interesse for naturfag og samlet set en større forståelse af indhold og overordnet øget engagement.
Ligeledes ses forbedrede resultater for elever i læringsvanskeligheder og alt i alt større lærertilfredshed.

Læs mere om projektbaseret læring her.

 

Deeper Learning-kompetencer

Udover de 6 komponenter, arbejder LEAPS med at fremme Deeper Learning-kompetencer, som er grundlæggende færdigheder, der går på tværs af alle fag. De styrker den enkelte elev fagligt, da stoftilegnelsen øges, socialt, da fokus på samarbejde og tilgang til udfordringer styrkes, og som menneske, gennem bevidstgørelse for eget ansvar i samspillet med omverdenen.

Deeper Learning-kompetencerne er baseret på Hewlett Foundations definition af begrebet. Fonden har i mere end 50 år beskæftiget sig med uddannelse. Deeper learning-kompetencerne anses for afgørende kompetencer at besidde i fremtiden.

Kompetencerne er inddelt i 6 områder:

Mestre centrale fagområder

Undersøgende tilgang til komplekse problemstillinger

Samarbejde

Kommunikere effektivt

Lære at lære

Udvikle videnskabelig tilgang til problemstillinger

Læs mere om Deeper Learning-kompetencer.

LEAPS-skoler

Der er i øjeblikket fire LEAPS-skoler i Danmark.Omstillingen til at være LEAPS-skole er en større proces, der omfatter hele skolen. Det tager fem år fra en skole påbegynder omstillingen, til at alle klasser og lærere arbejder systematisk med LEAPS. Både lærere og ledelse forberedes grundigt til omstillingen gennem kurser, der faciliteres af Kata Fondens skoleprojektledere.

Kata Fonden stiller ligeledes værktøjer og inspirationsmateriale til rådighed for skolerne.  

Læs mere om den 5-årige omstilling.

 

Følgeforskning

De fire skoler bliver fulgt tæt af forskere fra Aalborg Universitet. Forskerne skal løbende observere og vurdere elevernes udbytte af LEAPS, ift. øget trivsel, engagement, fagligt niveau og Deeper Learning-kompetencer.
Der er allerede nu indikationer på, at LEAPS bidrager positivt til elevers læring og udvikling.

Læs mere om følgeforskningen.

 

Mål og vision

Det langsigtede mål med LEAPS er at styrke elevernes naturfaglige kompetencer, faglige motivation og Deeper Learning-kompetencer gennem et målrettet helskoleprojekt. Visionen er, at andre skoler vil søge inspiration til at arbejde mere systematisk med projektbaseret læring på baggrund af de gode erfaringer og materialer, der stilles til rådighed af Kata Fonden. 

Alsion 2 - 6400 Sønderborg - Telefon: 38405414