Projektbaseret læring

Projektundervisning har rødder tilbage i 1970’erne, og er siden blevet udviklet og modificeret i stor stil. Projektbaseret læring er i dag en anerkendt undervisningsmetode, der skaber gode resultater for elever.

70’ernes opgør

Mange forbinder projektarbejde med 70’ernes opgør med den sorte skole, der blev anført af bl.a. Jens Berthelsen, Knud Illeris og Sten Clod Poulsen.
De udgav i 1985 bogen, ”Grundbog i projektarbejde”, som beskrev en ny måde at anskue skolen på, hvor elevens læring og kreativitet skulle stå i centrum i opposition til fortidens terperi. ”Learning by doing”, som den amerikanske forsker, John Dewey, sagde.

Der var dog udfordringer med projektarbejdet. Det viste sig vanskeligt i praksis at sætte en ramme og struktur, og derfor er projektuger i folkeskolen ofte blevet associeret med kaotiske tilstande, hvor elever på en uge skal omstille deres læringsforståelse uden nødvendigvis at have de rette ressourcer dertil. Det er naturligt, at det kan være en næsten uoverkommelig opgave at foretage sådan en omstilling på en uge, hvilket ofte har resulteret i manglende læringsudbytte.

Udvikling tager tid

Ligesom med alt andet, tager gode idéer tid at udvikle. Siden 1970’erne, hvor de første projektfrø begyndte at spire, er der forsket og udviklet intensivt i projektbaseret læring.
I England og USA arbejder flere skoler systematisk med projektbaseret læring (PBL), fra grundskole til universitetsniveau, med stor succes. I Danmark arbejder velansete videregående uddannelsesinstitutioner som fx Aalborg Universitet, ligeledes systematisk med PBL med gode resultater til følge.

Hvad er det, projektbaseret læring kan i forhold til den traditionelle undervisning? Der er flere faktorer, der gør det relevant at betragte projektbaseret læring som et vægtigt supplement til den almindelige, fagopdelte undervisning, som fx:

• Større mulighed for fordybelse
• Større engagement blandt elever
• Bedre samarbejdsevner

Undervisning med mening

En nyere undersøgelse viser, at hver tredje danske folkeskoleelev i udskolingen keder sig (Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2016/17). Ditte Dalum Christoffersen har undersøgt nogle af de faktorer, der får skoleelever til at kede sig.

Når elever fortæller om kedsomhed, fortæller de ofte, at for at noget er spændende, skal de kunne mærke det. Det skal give mening, og det skal kunne sættes i relation til noget, der har betydning og er vigtigt. De vil tages alvorligt i deres læreproces og deres liv som mennesker.

(Ditte Dalum Christoffersen, 2017)

Et af omdrejningspunkterne i undersøgelsen er manglen på mening for eleverne. Alt for mange elever synes ikke, at deres skolegang giver mening, og har derfor svært ved at motiveres til at lære.

Projektbaseret læring kan netop bidrage til at skabe motivation og engagement blandt skoleelever, da omdrejningspunktet er, at undervisningen skal være meningsgivende for eleverne. Det bliver den gennem yderst strukturerede projektforløb, der tager afsæt i virkelige problemstillinger, som inddrager det omkringliggende samfund, og som skal munde ud i en fremvisning for et relevant publikum. Projektbaseret læring er således et bud på, hvordan elever i grundskolen kan øge motivationen for at gå i skole, og dermed øge indlæringen.

I USA og England, hvor man har arbejdet struktureret med projektbaseret læring i mange år, peger forskningen på positive resultater for elever og lærere, herunder:

• Kompetenceudvikling, kritisk tænkning og samarbejde
• Skærpet interesse for naturfaglige fag
• Større forståelse af indhold
• Større elevengagement
• Gode resultater for elever i læringsvanskeligheder
• Større lærertilfredshed

(Finkelstein et al. (2010), Vega (2012), Hixson et al. (2012), Walker & Leary (2009), Barron & Darling Hammond (2009))

Baseret på ovenstående resultater, kan projektbaseret læring altså styrke eleverne på flere parametre – fagligt såvel som socialt. Endvidere viser erfaringer fra USA, at der er særligt gode resultater at spore efter fem år med systematisk projektbaseret læring, og at resultaterne fortsætter den positive udvikling i årene efter. Derudover bygger PBL på en læringsfilosofi, hvor ansvar for egen læring, formativ evaluering og feedback står i centrum – metoder som blandt andre John Hattie (2009) har dokumenteret som yderst positive indlæringsfaktorer.

PBL og LEAPS

Det kræver en større omstilling at undervise i pædagogikken bag projektbaseret læring, og derfor skal LEAPS-lærere gennemgå et kursusforløb, der klæder dem på til at undervise i LEAPS. Det er med til at kvalitetssikre undervisningen fra dag ét, da læreren kan overføre sin eksisterende viden og erfaring til en praksis med nye værktøjer. Projektbaseret læring tilbyder altså et rum til engagement og fordybelse med udgangspunkt i meningsgivende problemstillinger, som vil gavne både lærere og elever.

Vil du vide mere om LEAPS?
Læs mere om den 5-årige omstilling til LEAPS.
Læs mere om Kata Fondens rolle.
Læs mere om de 6 komponenter.