Hverdagen på en LEAPS-skole

Skoleåret planlægges med 2-3 LEAPS-forløb, og derudover perioder med mere traditionel undervisning efter almindeligt skema, hvor alle fag indgår.

Den største forskel ift. tidligere praksis er strukturen omkring undervisningen og det øgede samarbejde i lærerteams.

Årets forløb

Et typisk skoleår indeholder 2-3 LEAPS-forløb á ca. 6-8 ugers varighed suppleret med almindelig, fagopdelt skemaundervisning.  
Derudover er der LEAPS-aktiviteter, som løbende integreres i hverdagen, fx elevstyret skole-hjemsamtale, brug af protokoller og læringsberetninger, ligesom elevernes Deeper Learning-kompetencer konstant er i fokus.

Meget af dette foregår også på ikke-LEAPS-skoler da det er grundlaget for en god udvikling og læring hos eleverne.
En markant forskel er dog, at med LEAPS sættes tydelige krav og rammer for strukturen for ethvert forløb. LEAPS’ 6 komponenter skal indgå, ligesom de 3 elementer skal være en del af forløbet. Alt sammen noget, der fastholder fokus på elevernes læring, og samtidig letter planlægningen.

Læs mere om et LEAPS-forløbs 6 komponenter.

Et LEAPS-forløb inkluderer de fag, der er relevante for forløbet . Ofte giver det ikke mening at have alle fag med, og derfor vil der typisk også være undervisning i enkeltfag parallelt med LEAPS-forløbet.
Det kunne fx være en  4. årgang, der arbejder med LEAPS-forløbet ”Hvem er jeg, og hvem er vi”, som inkluderer fagene matematik, kristendom, håndværk og design, dansk, historie og natur/teknologi. I dette forløb er sprogfagene og idræt ikke inkluderet, og derfor er der lagt et bånd med tysk/fransk og engelsk hver morgen og idræt torsdag eftermiddag.

Planlægning af et LEAPS-forløb

Selve LEAPS-forløbets ramme planlægges i fællesskab af de lærere, hvis fag indgår. Rammen sikrer, at alle fag peger i samme retning og samlet set giver eleverne mulighed for at besvare de engagerende spørgsmål og koble produkterne med fag-fagligt indhold. Arbejdet med rammesætning understøttes af planlægningsdokumenter, som Kata Fonden har udviklet til netop dette.
Planlægningsdokumenterne er med til at sikre, at der er fokus på både Fælles Mål, Deeper Learning-kompetencer og den enkelte elevs progression.

Se eksempler på planlægningsdokumenter her.

Teamet skal i fællesskab lave et skema  for forløbet ligesom information til forældrene skal aftales, så de er informeret både om forløbets form og indhold med datoer for eventuelle ture ud af huset og den afsluttende fremvisning. Teamet skal også planlægge kickoff og fremvisning i fællesskab (eller uddelegere ansvaret).
Når rammerne er på plads, kan den enkelte faglærer detailplanlægge sit område af forløbet. Der skal overvejes Fælles Mål, fag-faglig vinkel, produkt og logistik.

Når forløbet er i gang, vil den enkelte lærer være ansvarlig for sit fagområde, men også for sammenhængskraften i forløbet, så eleverne oplever det tværfaglige, fælles fokus.  Derfor skal de involverede lærere på de ugentlige teammøder og fælles forberedelse sikre, at alle har overblik over forløbets overordnede progression.

Dermed er rammerne for LEAPS-forløbet på plads. Den enkelte lærer følger sit ’skoleskema’, underviser ud fra de fælles fastsatte rammer, de fag-faglige mål der indgår fra eget fag og med fokus på Deeper Learning-kompetencer som grundlæggende tilgang til elevernes læring.

Det er virkelig et genialt koncept. Meget anderledes end hvad vi er vant til, men vildt spændende, og det skaber en kæmpestor motivation hos eleverne. […] Vi arbejder i projekter, hvor alle fagene indgår, og jeg oplever, at eleverne langt tydeligere kan se formålet med det, de lærer.
Melissa Asmussen, indskolingslærer på Kvaglundskolen i Esbjerg.

 

Undervisningen

Selve undervisningen vil have et produkt som omdrejningspunkt – et produkt, som gør det meningsfuldt at arbejde med fagets indhold.
I ovennævnte forløb, ”Hvem er jeg, og hvem er vi”, var et af produkterne en ’kropsplakat’. Her lærte eleverne i natur/teknologi skelettets knogler at kende, de forskellige typer led, indre organer og deres indbyrdes placering. De lærte også om tegneteknikker og materialelære.

Et andet produkt i samme forløb var et håndsyet selvportræt, som skulle vise elevens historie. I historie arbejdede de med  lokalområdets demografi, deres egen families historie og migrationer globalt. I håndværk&design lærte de forskellige syteknikker, og skulle selv vælge – og argumentere for – hvilken teknik de ville bruge.

Et LEAPS-forløb indeholder altså typisk flere produkter, som integrerer de involverede fag forskelligt, men som alle peger i samme retning, og alle indgår i den afsluttende fremvisning. Produkterne skal ’spille sammen’ og give en helhed ift. det overordnede emne.

Dette tages der højde for i den indledende planlægning, og er et specifikt fokus i planlægningsdokumenterne. Erfaring viser, at samspillet mellem flere produkter, giver eleverne en oplevelse af reel sammenhæng og mening.

Til at understøtte undervisningen, har Kata Fonden udviklet såkaldte Protokoller. Det er strukturer, som kan facilitere aktiviteter i undervisningen og sætte en ramme, som er let for eleverne at navigere i. Mange kender strukturer fra fx Cooperative Learning, og mange af Kata Fondens protokoller indeholder også elementer derfra.

Se eksempler på protokoller her.

 

Forskellen

Den grundlæggende forskel mellem en traditionel folkeskole og en LEAPS-skole er strukturen og den konsekvente inddragelse af Deeper Learning-kompetencer i forbindelse med fx udkast og respons, elevstyrede skolehjem-samtaler og fremvisning.

LEAPS-forløbene giver stadig plads til fag-faglig fordybelse i de enkelte fag, men rammen er sat i fællesskab, så alle involverede fag arbejder i samme retning. Dermed oplever eleverne mere sammenhængskraft fagene imellem. Resultatet er større engagement hos eleverne, da undervisningen giver mening i alle fag.

Dette elevengagement bliver typisk fremhævet som den største forandring hos lærere, der har gennemført LEAPS-forløb og hos tilsvarende skoler i udlandet (fx High Tech High og EL).

 

Jeg tror på det som den nye måde at drive skole på. Virkelig. Den der gamle, traditionelle måde at tænke skole på, hvor man går frem efter en fagbog og laver de samme opgaver flere gange, den tænder ikke eleverne på samme måde. Når det er sagt, så er undervisningen stadig meget disciplineret og styret, og vi holder skarpt øje med det faglige niveau hele tiden. For eleverne skal stadig leve op til målene for undervisningen, og vi har trelærerordning i nogle af timerne, så vi kan komme godt rundt om det hele.

Melissa Asmussen, indskolingslærer på Kvaglundskolen i Esbjerg.

Alsion 2 - 6400 Sønderborg - Telefon: 38405414