fbpx


Hvad er virksomhedsprogrammet?

 

 

Virksomhedsprogrammet gør undervisningen i folkeskolen mere virkelighedsnær. Det gør vi ved at skabe samarbejde mellem virksomheder og folkeskoler.

Hvordan foregår samarbejdet?
Virksomheder bliver inviteret til et matchmaking-arrangement på deres lokale folkeskole. Her bliver alle virksomheder matchet med lærerne fra en årgang. Sammen udvikler virksomhed og lærere ét undervisningsforløb. Lærerne har det overordnede ansvar, men virksomhederne har rig mulighed for at komme med input.

Undervisningsforløbet har en varighed på 6-8 uger, og samarbejdet kræver mellem 10-15 timer fra virksomhederne.

Virksomhederne kan spille en rolle i flere aktiviteter undervejs i undervisningsforløbene. Virksomhederne kan eksempelvis fortælle om deres arbejde, give eleverne feedback på deres ideer og produkter eller bidrage med ekspertviden indenfor virksomhedens felt.

Se eksempler på samarbejdsforløb her

Hvem står bag virksomhedsprogrammet? 

Kata Fonden er en almennyttig fond, der støtter folkeskoler gennem skoleprojektet LEAPS. Kata Fonden har modtaget støtte fra Fremstillingsindustrien til at udvikle virksomhedsprogrammet. Programmet er udviklet i tæt samarbejde mellem Kata Fonden og Nordals Skolen.

Video om virksomhedsprogrammet

Hør hvorfor Kvickly er med i virksomhedsprogrammet.

Varehuschefen fra Kvickly Kalundborg håber, at eleverne har lyst til at blive ungarbejdere hos ham, efter de har deltaget i virksomhedsprogrammet.

Vil du vide mere eller tilmelde din virksomhed? 

 

Formålet med virksomhedsprogrammet
Cirka 20% af en årgang får ikke en ungdomsuddannelse – og samtidig mangler Danmark arbejdskraft. Mange undersøgelser peger på, at et øget samarbejde mellem virksomheder og skoler:

  • Øger elevernes engagement og motivation
  • Gør elevernes skolegangdag mere virkelighedsnær og betydningsfuld
  • Forbereder eleverne til arbejdslivet
  • Kvalificerer elevernes uddannelses- og karrierevalg

Hvilke virksomheder er med i programmet?
Vi samarbejder med både små, mellemstore og store virksomheder i de kommuner, hvor der ligger en LEAPS-skole.

LEAPS-skoler
Der er 9 LEAPS-skoler i Danmark, der er en del af virksomhedsprogrammet. LEAPS-skolerne ligger i følgende kommuner:

  • Sønderborg
  • Esbjerg
  • Varde
  • Svendborg
  • Kalundborg
  • Helsingør
  • Køge
  • Rudersdal

På LEAPS-skolerne arbejder eleverne i længerevarende projektforløb af 6-8 ugers varighed. Alle forløb tager afsæt i virkelighedsnære problemstillinger. Virksomhederne bidrager til ét af disse forløb.

Nørre Havnegade 43 - 6400 Sønderborg
CVR: 29945179