Følgeforskning

I LEAPS lægges vægt på løbende at dokumentere fremdrift bl.a. via obligatoriske nationale test og målinger, skolernes interne data og følgeforskning.

Kata Fonden har et tæt samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet, som har ansvaret for dele af denne dataindsamling og efterfølgende analyse.

Uddybning af metode

Følgende beskriver den af Ålborg Universitet tilrettelagte følgeforskning.
Den primære opgave for følgeforskningen er at dokumentere LEAPS’ indflydelse på skolernes resultater. Dette undersøges dels ved at dokumentere eleverne og lærernes erfaringer og vurderinger og dels ved at sammenligne LEAPS-elevers resultater med ikke-LEAPS-elever.

Aalborg Universitets følgeforskning af LEAPS strækker sig over en fireårig periode, og fokuserer særskilt på følgende tre områder:

  • Elevers engagement i skolen generelt
  • Elevers engagement i science
  • Elevers Deeper Learning-kompetencer.

Kvalitative undersøgelser

Forskningsdesignets kvalitative undersøgelser består af interview og observationer, og giver viden om hvordan eleverne arbejder med LEAPS’ teknikker og mål, og hvordan de erfarer og vurderer virkningerne.
Dette blotlægger ikke entydigt kausalsammenhænge, men giver en viden om mekanismer og processer, som er med til at skabe virkninger.

Teoretisk set defineres ‘interesse’ (i LEAPS-sammenhæng betegnet ’engagement’) som personers orientering mod og engagement i bestemte genstande og aktiviteter (Krapp, 1991).
Interesse bliver til, og kommer til udtryk i de sociale sammenhænge og praksisfællesskaber, børn deltager i og føler tilhør til, og afspejler indflydelse fra mange sider, fx fra forældres arbejde og interesser, fra medierne og fra skolen (Dewey, 2014). Personers interesser udvikles og formes således fra den tidlige barndom og frem gennem livsforløbet under påvirkning af mange forhold.

LEAPS integrerer projektbaseret læring, som stiller store krav til elevers evne til f.eks. at samarbejde og have en undersøgende tilgang til problemstillinger. Det er nogle af de kompetencer, som Deeper Learning dækker over.

Kompetencerne udgør derfor en væsentlig hjørnesten i et LEAPS-forløb, hvor samarbejde og læringsrefleksion er højt på dagsordenen, og hvor flere fag er integreret i ét forløb. Deeper Learning-kompetencerne integreres løbende i undervisningen, og det er vigtigt, at de er synlige for eleverne, så de danner en forståelse for den læring, der sker.

Deeper Learning-kompetencer forstås begrebsmæssigt som beskrevet i publikationen ”Deeper Learning for Every Student Every Day” af Tom Vander Ark & Carri Schneider, The William and Flora Hewlett Foundation (2013).

Læs mere om Deeper Learning-kompetencerne. 

 

Kvantitative undersøgelser

Sammenligning af LEAPS-elevers resultater med andre elevers resultater baseres bl.a. på anvendelsen af offentlig tilgængelig statistik, herunder nationale tests. Dette viser ikke entydige kausalsammenhænge, men sandsynlighed for sammenhænge mellem interventioner og virkninger.

Der vil særligt fokuseres på følgende fire typer data:

Obligatoriske trivselsmålinger
Elementer herfra kan anvendes til at sammenligne Deeper Learning-kompetencer.

Afsluttende prøver på 9. klassetrin
Der lægges særlig vægt på resultaterne fra projektopgaven i 9. klasse, hvor arbejdsformen afspejler Deeper Learning-kompetencer og på den fælles naturfaglige prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, da denne, udover færdigheder i naturfag, ligeledes rummer aktiviteter der afspejler Deeper Learning-kompetencer.

Overgang til ungdomsuddannelse samt studievalg
Disse data fra LEAPS-skoler og almindelige skoler vil være genstand for grundig sammenligning.

Sammenligning med PISA-data
Den survey, der anvendes i forbindelse med følgeforskningen, designes så den rummer spørgsmål, der muliggør sammenligning med udvalgte resultater fra PISA-undersøgelsen.
Seneste PISA-undersøgelse er foretaget i 2018 og resultaterne herfra offentliggøres ultimo 2019.

Forskningsteamets aktiviteter

Følgeforskningen har fokus på årgangene 1, 4 og 7, som starter LEAPS-undervisningen på hver skole. Forskningsdesignet omfatter en række aktiviteter, herunder surveys, observationer og fokusgruppeinterviews placeret i henholdsvis forår og efterår. Disse gentages igennem hele projektperioden.

 

Formidling af resultater

Forskningsresultaterne formidles løbende, og de forskellige rapporter gøres offentligt tilgængelige af Kata Fonden.

  • 1 gang årligt udgives en skriftlig rapport, som opsummerer resultaterne fra årets forskning.
  • Skolerne modtager 2 gange årligt mundtlig respons til lærerteam og skoleledelse med fokus på praksisudvikling
  • Når de nuværende 4 LEAPS-skoler i fuldt omfang har implementeret LEAPS, udkommer en slutrapport med resultaterne af den samlede forskning i relation til LEAPS-initiativets aktiviteter.
    Denne forventes udgivet i maj 2022.

Alle forskere er tilknyttet Center for Uddannelses- og evalueringsforskning (CfU) på Aalborg Universitet. CfU forsker i uddannelse, undervisning, pædagogik og evaluering i regionale, nationale og transnationale sammenhænge. Der arbejdes med didaktiske, uddannelsessociologiske, historiske, etnografiske, æstetiske, policy-analytiske og komparative tilgange.

Fodnoter:
1 Krapp, A. (1999). Interest, motivation and learning: An education-psychological perspective. European Journal of Psychology of Education, 14(1), 23-40.

2 Dewey, J. (2014). Interesse og indsats i uddannelse. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

3 https://hewlett.org/library/deeper-learning-for-every-student-every-day/  

Alsion 2 - 6400 Sønderborg - Telefon: 38405414