Deeper Learning-kompetencer

Deeper Learning-kompetencer bliver ofte betegnet som fremtidens kompetencer. Forskning peger på, at kompetencerne bliver essentielle for vores evner til at begå os i en verden, der bliver mere og mere kompleks. Begrebet stammer fra USA, og har store ligheder med både ’21st Century Skills’ og Michael Fullans ‘6Cs’. Deeper Learning-kompetencerne er en integreret del af et LEAPS-forløb.

Vi har valgt at fastholde det engelske begreb ‘Deeper Learning’, da vi tager udgangspunkt i Hewlett Foundations definition af kompetencerne. Den danske oversættelse ‘Dybdelæring’ knyttes oftest til Michael Fullans 6Cs, så for at undgå forvirring fastholder vi det engelske begreb ‘Deeper Learning’.

Formålet med Deeper Learning

Projektbaseret læring stiller store krav til elevers evne til fx at samarbejde og have en undersøgende tilgang til problemstillinger. Det er nogle af de kompetencer, som Deeper Learning dækker over. De styrker eleverne både fagligt og socialt, da fokus på samarbejde og tilgang til udfordringer styrkes, og gennem bevidstgørelse for eget ansvar i samspillet med omverdenen.

Kompetencerne udgør derfor en væsentlig hjørnesten i et LEAPS-forløb, hvor samarbejde og læringsrefleksion er højt på dagsordenen, og hvor flere fag er integreret i ét forløb. Deeper Learning-kompetencerne integreres løbende i undervisningen, og det er vigtigt, at de er synlige for eleverne, så de danner en forståelse for den læring, der sker. Der er også fokus på kompetencerne, når der ikke er LEAPS-forløb.

Deeper Learning-kompetencerne er delt op i 6 områder, som uddybes herunder.

Mestre centrale fagområder
Eleverne udvikler og trækker på en grundlæggende forståelse af centrale fagområder, og kan overføre denne viden til nye situationer. Dette kan fx være bundet op på færdigheds- og vidensmål, men også individuelle læringsmål, der har fokus på relevante, faglige begreber i et LEAPS-forløb. De faglige læringsmål skal opstilles for alle fag i et LEAPS-forløb. Pga. forløbenes tværfaglige fokus, indgår det som et naturligt element, at elever trækker på deres eksisterende viden om et emne og overfører det til et nyt.

Undersøgende tilgang til komplekse problemstillinger
Eleverne anvender værktøjer og teknikker udviklet fra centrale fagområder til at formulere og løse problemer. Disse værktøjer inkluderer dataanalyse, brug af statistik og videnskabelig arbejdsmetode samt kreativitet, ikke-lineær tænkning og udholdenhed. Det sker helt automatisk ved formuleringen af det engagerende spørgsmål og kickoff, hvor eleverne for hvert forløb forbedrer deres evner til at anskue en problemstilling fra flere faglige vinkler.

Samarbejde
Eleverne samarbejder for at identificere problemer og skabe løsninger på faglige, sociale, praktiske og personlige udfordringer. Dette opnås ved fx at indtage forskellige arbejdsroller i et LEAPS-forløb. Det styrker elevernes samarbejdsevner, og gør dem skarpe på deres respektive styrker og svagheder. Samarbejde indgår som en helt naturlig del af et LEAPS-forløb på flere niveauer.

Kommunikere effektivt
Eleverne organiserer deres data, resultater og tanker ved at bruge færdigheder omkring aktiv lytning, tydelig formulering og overbevisende præsentationer. Det er med til at skærpe elevernes kommunikative kompetencer, og træner dem i at formidle deres egen viden og læring.  Det kommer blandt andet til udtryk i gruppearbejdet, til fremvisningen, i responsprocessen og til elevstyrede skole-hjemsamtaler.

Lære at lære
Eleverne reflekterer over, og justerer deres egen læring. Det gør dem i stand til i højere grad at kunne udbygge eksisterende viden.
Det gør sig gældende i processen omkring udkast og respons, hvor eleverne konstant skal forholde sig kritisk og reflekterende over egen læring. Derudover skal eleverne reflektere over deres egen læringsproces til hver fremvisning.

Udvikle videnskabelig tilgang til problemstillinger
Eleverne udvikler en tro på dem selv, der øger deres udholdenhed og motiverer dem til at engagere sig i det forløb, de arbejder med. Eleverne er opsatte på at færdiggøre deres arbejde og opfylde deres mål med fokus på høj kvalitet. Det styrker elevernes evne til at tilegne sig ny viden, hvor de kan overføre den faglige ballast, de har fået, til andre fagområder.
Elevernes produkter skal fremvises for et autentisk publikum, der ofte involverer eksperter eller andre relevante partnere i det omkringliggende samfund. Det gør det motiverende for eleverne at arbejde seriøst og målrettet, og det styrker deres tro på egne evner at vide, at deres indsats har en relevans i virkeligheden.

Baggrund

Begrebet, Deeper Learning, er udviklet i USA, og Kata Fonden arbejder ud fra Hewlett Foundations definition af kompetencerne. Hewlett Foundation har i mere end 50 år bidraget til forskning og udvikling af bl.a. uddannelse og undervisning. Deeper Learning-kompetencerne har til formål at styrke eleverne fagligt og socialt ved at fokusere på samarbejde, kommunikation, refleksion og motivation til at lære mere. Kompetencerne indgår som et naturligt led i et LEAPS-forløb.
Læs mere om Hewlett Foundation her.

 

Vil du vide mere om LEAPS?

Læs mere om de 6 komponenter i et LEAPS-forløb.
Læs også Introduktion til LEAPS.
Læs om hvorfor projektbaseret læring bruges i LEAPS?

Alsion 2 - 6400 Sønderborg - Telefon: 3840 5414
CVR: 29945179